jobsin.brussels
Job Alerts
Kira Marie Peter-Hansen (MEP) logo

Political Adviser (2 positions; Danish-speaking)

Kira Marie Peter-Hansen (MEP)
Deadline 22.11.2026€4,150-€5,283/month (est.)

Kira Marie Peter-Hansen (MEP) is looking for a Political Adviser (2 positions; Danish-speaking)

Applying? Organisations appreciate knowing where applications come from. Mention Jobs in Brussels as your source.

Drømmer du om at skabe forandring og trække Europa i en grønnere og mere progressiv retning gennem parlamentarisk arbejde? Kan du omsætte kompleks stof til effektiv politisk kommunikation? Og vil du være med til at udvikle SF’s EU-politik og skabe politiske resultater?

Så er du måske en af to nye politiske rådgivere, vi søger til Kira Marie Peter-Hansens rådgiverteam i Europa-Parlamentet.

Jobbet som politisk rådgiver i Europa-Parlamentet er alsidigt og ofte skiftende. Som kontor forhandler vi nemlig både lovgivning, udvikler politik, bedriver interessevaretagelse over for andre politiske aktører i EU og Danmark, samarbejder og koordinerer med SF og Den Grønne Gruppe, og prøver både at følge med og påvirke den politiske dagsorden gennem kommunikation og kampagner.

Kort sagt forsøger vi at skabe politisk forandring gennem en vifte af forskellige værktøjer.

Som politisk rådgiver vil du derfor spille en central rolle i Kiras team. Du vil være ansvarlig for at rådgive om og forberede materiale og forhandlinger inden for diverse politiske emner, bidrage til de politiske strategier, bistå med kommunikation, og forhandle EU-lovgivning på et teknisk niveau.

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Bidrage til udviklingen af vores politiske strategier og langsigtede visioner for vores europæiske arbejde.
  • Udvikle og rådgive om politik inden for udvalgte fagområder; fx ligestilling, beskæftigelse, miljø, klima, digitalisering, erhvervspolitik, skat samt asyl og migration.
  • Understøtte Kiras parlamentariske arbejde i et eller flere af udvalgene ECON, EMPL, JURI og FISC.
  • Opbygge og vedligeholde EU-politiske netværk og sikre tæt samarbejde med SF på Christiansborg, Den Grønne Gruppe og andre relevante aktører.
  • Forberede politiske forhandlinger, udarbejde ændringsforslag og deltage i tekniske forhandlinger på vegne af Kira.
  • Udarbejde politiske notater og oplæg samt forberede møder og debatter.
  • Bistå med fagpolitisk viden i relation til kommunikation og presse, samt bidrage til kommunikationen gennem fx debatindlæg.
  • Forefaldende opgaver indenfor bl.a. kalender- og mailstyring.

Den konkrete fordeling af politikområder vil afhænge af kandidaternes erfaringer og ønsker. Vi forventer ikke, at du er specialist på alle områder, men at du har lysten og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye politiske problemstillinger.

Om os

Vi er et ambitiøst og engageret kontor, der værdsætter godt kollegaskab og forandringslyst i hjertet af det travle og til tider højspændte Europa-Parlament.

Vi er en del af en lille dansk SF-enhed på denne store, internationale arbejdsplads, og vores delegation består af tre medlemmer af Europa-Parlamentet, en sekretariatsleder, en administrativ medarbejder, seks politiske rådgivere, fire kommunikations- og kampagnemedarbejdere, og tre praktikanter.

Hos os får du et job med stor politisk indflydelse, høj grad af selvstændighed og mulighed for at arbejde med nogle af de vigtigste politiske dagsordener i Europa. Du kommer helt tæt på de europæiske beslutningsprocesser og får mulighed for at præge både den konkrete EU-lovgivning og SF’s politiske udvikling.

Om dig

Vi søger først og fremmest en politisk skarp og engageret kollega med masser af gåpåmod, som brænder for at skabe politisk forandring. Du har stærke analytiske evner, kan hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formår at omsætte faglig viden til politiske løsninger og strategier.

Du kan både tænke strategisk og få tingene til at ske i praksis. Du har blik for politiske muligheder, kan navigere i komplekse politiske miljøer og forstår betydningen af diplomatiske forhandlingsevner og stærke relationer.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse.
  • Har erfaring med politisk rådgivning og/eller arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Har erfaring med betjening og forståelse for, hvordan man klæder andre godt på forud for forhandlinger, møder og debatter.
  • Har god forståelse for EUs politiske handlerum og kendskab til Unionens opbygning og lovgivningsprocess.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere effektivt, både mundtligt og skriftligt.
  • Trives i travle miljøer og motiveres af selvstændighed og ansvar for tilrettelæggelsen og udførelsen af dit daglige arbejde.
  • Behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt. Kendskab til andre EU-sprog er en fordel.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. Februar 2027 eller snarest muligt derefter.

Arbejdspladsen er i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Der skal forventes rejseaktivitet til Strasbourg cirka hver 3. måned ifbm. plenar-samlinger, samt et par ugers rejse til Danmark om året ifbm SF’s Landsmøde og arrangementer på Christiansborg, samt diverse events og møder.

Stillingen ligger som udgangspunkt inden for Europa-Parlamentets løntrin 7-10, der svarer til en bruttoløn på 4.150-5.283 EUR pr. måned. Det præcise løntrin forhandles pba. af vores lønpolitik.

Derudover ydes enten et expatriation allowance på 16 % eller et foreign residence allowance på 4 %, afhængigt af om du flytter til Bruxelles i forbindelse med ansættelsen, eller allerede har boet i Belgien i mere end fem år ved kontraktstart. Afhængigt af din familiesituation kan du desuden være berettiget til familietillæg.

Jf. Europa-Parlamentets regler og vilkår er der 20 ugers betalt barselsorlov for fødende kvinder. For ikke-fødende forældre gælder det i vores delegation, at man, ud over de af Europa-Parlamentet givet 10 dages barsel, har ret til 8 ugers fleksibilitet i forbindelse med fødslen på linje med EU’s Work Life balance direktiv (2010/18/EU).

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så søg stillingen senest 22. November

Vi forventer at kunne afholde samtaler i uge 49 og 50 i København eller online.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Frist for ansøgninger er 22. november 2026


While we do our best in sharing high quality job postings, Jobs in Brussels can't guarantee or be made responsible for the content in the postings (e.g. specified deadlines or links).

Socialistisk Folkeparti cover
Socialistisk Folkeparti logo

Socialistisk Folkeparti

Political Parties & Movements

SF er et dansk venstreorienteret politisk parti dannet i 1959. Partiet har siddet i Folketinget siden 1960. Der findes omkring 100 lokale partiforeninger af SF rundt om i Danmark og partiet har politikere valgt ind i de fleste kommuner og alle regionsråd i landet. Det ideologiske fundament er folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik. SF er medlem af Den Grønne Gruppe (G/EFA) i Europaparlamentet.

Policy areas:Democracy & Governance
sf.dk
View employer profile → Is this your vacancy? Feature it → Top placement, repeated newsletter inclusion and a dedicated LinkedIn post to 120k followers.
Latest vacancies View all